søndag den 6. april 2008

Undervisning på et "højt" plan.

I torsdags underviste jeg to highschool klasser. En ret kaotisk og på samme tid utroligt inspirerende oplevelse. Jeg havde meldt mig til et projekt som en kinesisk management studerende havde søsat, og fik derigennem mulighed for at afprøve mine egne grænser for overblik og gennemslags kraft i en fuldstændigt ukendt kontekst. Fra min egen skoletid husker jeg tydeligt hvor tidligt jeg blev instrueret i at sidde still, tie stille og følge med i undervisningen. Selvsagt blev man med årene mere afslappet med reglerne, men alligevel var der en art ro og orden i undervisningen som jeg husker det. SÅ stod jeg der i torsdags med ca. 90 15-16 årige skole elever der i sammenlagt præsterede at være "stille" i 2-3 minutter på 1,5 time. Hele tiden snakkende, hele tiden igang med et eller andet andet en at følge med.
Nå men efter afprøving af forskellige metoder for at skabe ro herunder, høj tale, råb og ultra høje pift bad jeg en af drengene om en forklaring på hvordan man normalt skabte ro i klassen. Han grinte lidt af mig og skreg derefter "SHUT UP!!!!" ud i rummet, og der blev stille i rundt regnet 8 sekunder hvorefter snak og uro igen begyndte. Opgaven virkede umulig og jeg overvejde kort hvor langt der var hen til døren, hvis jeg skulle lave en undvige manøvre! Planen var at jeg og en medstuderende skulle undervise de studerende gennem en lille "leg", der tog udgangspunkt i handelsvejen for en banan fra træ til butik. De studerende skulle først snakke om 5 udvalgte led i handels kæden for derefter at sætte værdien af deres arbejde udfra EN banans pris. Når de så fik oplyst den egentlige pris for en banan på f.eks 3 kr, var de jo lidt over den pris med deres samlede bud. Derefter måtte alle handelsledene forhandle om fordelingen for at nå målet. Endelig oplyste vi den faktiske fordeling af pengene og det skulle så give næring til en givende diskussion om muligheder og begræsninger. Gennem snakken kom vi omkring noget "nyt" og hot fra vesten kaldet Fairtrade. Det kendte de ikke noget til og jeg håber at de muligvis har fået øjnene op for noget nyt og spænnende ;-) Da først dialogen eller rettere sagt debatten kom igang var der en sund interesse at spore og der faldt mere ro på klassen. De var fantastiske til at debattere deres synspunkter og argumenterer for deres sag. Det var fedt at deltage i, og jeg var vildt imponeret de studerendes måde og være på. En interessant blanding af stolthed og selvværd, og alligevel venlighed og interesse. Fedt at prøve noget helt nyt og afprøve egne kompetencer. Jeg begynder at glæde mig til at skulle hjem...

Ingen kommentarer: